Træk dig tilbage

Direkte oversat betyder retreat “tilbagetrækning.” Tilbagetrækning, retræte, eller refugium fra den verden vi til daglig befinder os i, hvor lydforurening, nyhedsstrømme, sociale medier, stress og bekymringer stadig spiller en større og større rolle i vores liv. Vi bliver overstimuleret af hverdagen, og der opstår derfor et stigende behov for at trække sig tilbage og mærke sig selv.

Et retreat har til formål at afstresse og genoplade. Naturen, stilheden og meditationen medfører øget selvindsigt, koncentration og indre ro.

Styrk dit mentale overskud

På et retreat genfinder man de værdier, som ofte glider i baggrunden i hverdagens stress og jag. Man opnår en følelse af indre fred og får samtidig en bedre kontakt med sig selv, også længe efter at hverdagen igen har gjort sit indtog.

Det mentale overskud styrkes, såvel som sanserne, og man får evnen til at se livet fra et nyt perspektiv – i et nyt lys.

På Tolne NaturRetreat rejser man dybere ind i sindets lag, ved hjælp af naturmeditation, natur terapi, primitiv-living, skovbadning mv. På retreatet er det muligt trække sig tilbage fra alle ydre distraktioner og stimulanser i Tolne Skovs magiske omgivelser. Dette er en radikal metode til at finde ro, fordybelse og klarhed over værdier og mål, som ikke er muligt at opnå hjemme i hverdagslivets kendte omgivelser.